Markedsøkonomi vs. subsidieret økonomiÆsler lever i 27 til 40 år. De første store tilskud til solcelleanlæg blev indført i 1990, så det er helt klart, at æslet til solcellestøtten kan dø når som helst.
I sidste uge erfarede jeg, at Nepal har 76% nyregistreringer af elbiler. Hvordan det? Norge sagde, at vores borgere skulle køre på billig strøm fra vandkraft, så ville der være mere olie til overs til eksport. Nepal mener, at vores borgere skal køre på billig vandkraft, så import af benzin og diesel ikke længere ødelægger vores ekstremt negative handelsbalance.
Men hvordan ser det ud i afsidesliggende landsbyer, som ikke er forbundet med det almindelige elnet? Lokale elnet, der er gode til belysning og vaskemaskiner, men hvor man ikke kan tilslutte en 1 MW hurtiglader til lastbiler. Derfor har jeg analyseret dette med min simuleringssoftware og de timevise udbytteestimater fra EU photovoltaic calculator fra 2005 til 2023. Diagram over soludbytte i Kathmandu. Fra venstre til højre årets 365 dage, fra bund til top udbyttet. Linje 1 betyder 1 kWh udbytte for 1 kW peak solceller. Regntiden fra juni til september kan tydeligt ses. Der er fire grunde til at lagre elektricitet:
Power to Methanol havde typisk 4.000 til 5.000 fuldlasttimer, afhængigt af udnyttelsen af hurtigladerne. Om natten forsynes Power to Methanol med elektricitet fra batterierne. Det burde da være værdifuld information for alle de institutioner, der er involveret i power to methanol? Et par telefonsamtaler senere måtte jeg erkende forskellen mellem markedsøkonomi og tilskudsøkonomi, da jeg analyserede årsagen til den totale mangel på interesse: Topspillerne i markedsøkonomien leder efter huller i markedet, fremtidige tendenser, de første rentable anvendelsesområder for ny teknologi. Topspillerne i markedsøkonomien er som Pelé, der ser målmanden for langt fremme og scorer fra midterlinjen, som Maradona, der spillede rundt om modstanderholdet ved kick-off, som om der var pensionister med gangstativer på banen. I markedsøkonomien skal man sammenligne Pelé og Maradona med Elon Musk og Wang Chuanfu (grundlægger af BYD). Modstanderen er den fossile brændstofindustri, og de leder efter huller, hvor de kan slå til med succes. Elon Musk fandt dette hul i 2012 med luksusbilen Tesla S, Wang Chuanfu i 2010 med BYD e6 elbilen og K9 elbussen. Så det er ikke "Hurra, vi bygger en elbil", men "Hvilken elbil kan for første gang tjene penge i forhold til konkurrencen med fossile brændstoffer?".
Tilskudsøkonomien ser helt anderledes ud: Staten ønsker at subsidiere et projekt, "Hurra, vi har fundet et dukatæsel!". For eksempel drømmer en stat om, at alle skibe og fly skal forsynes af power-to-methanol-anlæg. Jeg blev fortalt om hundredvis af kvadratkilometer store anlæg i ørkenen, hvor der skal produceres metanol med solenergi til at drive skibe og fly. Undersøgelser af de første kommercielt levedygtige power-to-methanol-anlæg? Ingen interesse overhovedet, æslet vil have gigantiske visioner langt ude i fremtiden og ingen første rentable anvendelser her og nu. Hvad er forskellen? Med disse hundredvis af kvadratkilometer vision skal hele omkostningen fordeles på den producerede metanol, og så er der transportomkostningerne til forbrugeren. Men disse off-grid hurtigopladningsanlæg er helt anderledes: Her beregnes kun prisen på power-to-methanol-systemet i forhold til køb af benzin, diesel eller methanol for at kunne opretholde driften med en generator på dage med lavt udbytte. Solcellerne og batteriet er der uanset hvad. Med strøm til metanol udnyttes kun den ellers ubrugelige overskudsstrøm. Ved 100.000 euro for 100 kW metanolkraft med 50 % effektivitet ville der være stor glæde: 5.000 fuldlasttimer om året × 20 år × 100 kW × 50 % effektivitet divideret med en købspris på 100.000 euro er kun 2 cent pr. kWh kemisk energikilde.
Det er meget risikabelt at gøre sig afhængig af et ducati-æsel med høje og urealistiske visioner. Regeringen kan ændre og annullere dette projekt: en hård nødlanding. Tilskud er nogle gange nødvendige, men det vigtigste spørgsmål er altid: Om hvor mange år kan produktet overleve på det frie marked? Da feed-in-tarifferne blev skåret radikalt ned i Tyskland i 2013, var solcelleindustrien kun få år fra bred rentabilitet på det frie marked, men kun i forbindelse med batterier til at forædle flagrende strøm til spidsbelastning. Allerede i 2012 var der tydelige sol-dale på spotmarkedet med priser på under 1 cent/kWh ved middagstid. Når prisen på spotmarkedet falder markant midt på dagen, kaldte jeg det først et solar dip, så en solar valley og senere endda en solar gorge: Der er de høje bjerge med 20 cent/kWh om morgenen og aftenen og derimellem denne stejlt skrånende dybe kløft med -20 cent/kWh. I 2022 øgede Scholz-regeringen feed-in-tarifferne for solcelleelektricitet i Tyskland markant. Vi ser katastrofen i dag: flere og flere dage med negative spotmarkedspriser. I Tyskland betales forskellen mellem spotmarkedsprisen og EEG-indfødningstariffen af skatteyderne via EEG-tillægget. Hvad vil der ske med den tyske solcellehandel, hvis der snart ikke er flere feed-in-tariffer? Denne industri eksisterer i tryghed af statstilskud: Hvis kunden får så og så mange procent i feed-in-tarif, så kan vi sælge systemet til den pris. Jeg talte med et par solcellefirmaer, hvoraf nogle få blev aktionærer, og flertallet sagde: "Hvad er det for en galning, der taler om det frie marked? Vi har ikke brug for det, vi har EEG", og nogle hadede mig som pesten. Enhver tanke om den begrænsede forventede levetid for et ducat-æsel er blevet undertrykt: æsler lever i 27 til 40 år. De første store tilskud til solcelleanlæg blev indført i 1990, så det er helt klart, at æslets liv kan slutte når som helst. På trods af alle advarsler: Solcelleindustrien står nu over for endnu en katastrofe efter 2013.
Målet var allerede klart i 2019: at generere overskud på spotmarkedet ved at omdanne solenergi til spidsbelastningsstrøm via batterier. Energiindtægter i stedet for energiudgifter som en revolution inden for boligfinansiering: Hvis forskellen mellem energiudgifterne i et konventionelt hus og energiindtægterne fra spotmarkedet i et GEMINI next generation-hus er 600 euro om måneden, kan det bruges til at betale et boliglån på 150.000 euro.
 Salzburgs slud vs. regntiden i Kathmandu: Salzburg er en meget solrig by
Vi vil præsentere en poster på det centrale årsmøde for energiomstillingen i og fra regionerne 7. til 9. oktober 2025 | forumKloster, Gleisdorf.
Jeg har på ImmobilienScout24.at søgte efter ejendomme på 350 m² eller mere. Der er 25 poster på hver resultatside. Jeg kiggede de første 19 sider igennem og fandt 55 egnede grunde. Udvælgelseskriterierne var egnethed til boligbyggeri og mindre end 200 euro pr. kvadratmeter. Nogle af grundene var op til 6.500 kvadratmeter og egnede til 10 huse. Kun én grund lå i delstaten Salzburg, ingen i Tyrol eller Vorarlberg. Så næsten kun Øvre Østrig, Nedre Østrig, Burgenland, Steiermark og Kärnten. Boligerne varierer i størrelse fra 56 m², der passer til et pensioneret par, til 118 m² til en stor familie. Med 2 til 4 værelser er der 56 m² til 97 m². Med 4 til 6 værelser er der 89 m² til 118 m². Selve husene har mellem 33 kW og 55 kW solceller. Hvis prototypen kan finansieres hurtigt nu, vil det være muligt at kompensere for den enorme forsinkelse, der er forårsaget af abekattestregerne med de sjældne firben: Prototype i slutningen af 2025, serieproduktion fra efteråret 2026. Et simpelt regneeksempel: Hvad er en aktie værd, hvis en virksomhedsværdi på 300 millioner deles op i 150.000 aktier?
Netto-nuludledning betyder, at man reducerer udledningen af drivhusgasser til et niveau, som naturen angiveligt kan absorbere i lang tid. For de rige betyder det Oprethold fattigdom, skab fattigdom, så der er nok udledningsrettigheder tilbage til de rige. Se arkitekten og hendes mening om, at afrikanere ikke har brug for veje.
En planetarisk oprydning tilbage til 350 ppm CO2 betyder omkring 47.000 TWh elektricitet for at filtrere 1 ppm CO2 fra atmosfæren og genbruge det til kulstof og ilt. Hvem har råd til det? Kun en rig menneskehed med 10 milliarder mennesker i velstand kan gøre det. Alene en million km² energioptimerede bosættelsesområder forventes at kunne bidrage med 150.000 TWh til den elektricitet, der er nødvendig for global velstand og planetarisk genoprettelse.
Det handler ikke om, hvorvidt aktierne vil være 100 eller 1000 gange mere værd om 20 år, eller om de kun vil være nogle få cent værd. Det handler om vores allesammens fremtid. Bliver der et stort opgør mellem øko-fascisme og gårsdagens fossiler, eller vil det være muligt at overvinde de dybe skel i samfundet og inspirere tilhængere af begge sider til et nyt stort mål? Global velstand og planetarisk oprydning i stedet for at redde Restrict-afkald og klimakatastrofe eller peak oil og lidt mere klimakatastrofe. Begge sider skal overbevises om, at de ikke har nogen løsning, der er bare nogenlunde holdbar. På den ene side skal det vises, at netto-nuludledning er et helt utilstrækkeligt mål, og at målet i stedet skal være en planetarisk oprydning tilbage til 350 ppm CO2. På den anden side skal det vises, at solenergi muliggør en højere levestandard end fossil energi. Det handler om overlevelse! Den sociale situation i 2025 sammenlignet med 2005, ekstrapoleret til 2045, er en rædselsverden! Hvis vi får succes, og dine aktier er 100 gange mere værd, er det bare en tilføjelse til alle de andre resultater. En ny aktionær sagde: "Mig med min meget beskedne investering", men 400 euro gange 1.000 euro er også 400.000 euro for alle investeringer op til skabelsen af prototypen. Der er et belønningsprogram for at anbefale aktien til andre. To af de nye aktionærer er blevet aktionærer som følge af dette belønningsprogram. Her er detaljerne.
Situationen har ændret sig fundamentalt, siden denne virksomhed besøgte Slovakiet. Den nødvendige investeringsvolumen er reduceret med ca. 90 %. Tiden til et salgbart produkt er forkortet med omkring et år. Reduktionen på 90 % i investeringsvolumen efterlader også hver aktionær med betydeligt flere aktier. Aktiekursen løftes nu mod vores mål ved hver milepæl. Disse milepæle kan ske på alle områder: Finansielle, nye aktionærer, nye muligheder for at tiltrække nye aktionærer. Kontrakter til at bygge prototypen, flere huse og boligområder. Samarbejde om realisering. Indkøb, ankomst og test af vigtige tekniske komponenter. |
