EU's sokkedukkespilLad os se på EU, hvor sokkedukkespil med NGO'er ses som en løsning på problemet. "Vi betaler jer for at sagsøge virksomheder".Hvordan planlægger man overgangen til vedvarende energi? Her er min historie om det. Først og fremmest skal der opbygges tilstrækkelig produktionskapacitet. Den første tilgang til dette var GEMINI-projektet med et beboeligt solkraftværk i efteråret 1991, hvor det allerede stod klart, at det ville være nødvendigt at kunne lagre elektriciteten. Allerede dengang stod det klart, at blybatterier havde så katastrofale egenskaber, at de ikke ville fungere. Jeg havde brug for en løsning, så jeg faldt over en artikel om SMES og nævnte den i min første bog. Men nu står det klart, at jeg dengang lod mig narre af en useriøs rapport: 5 kWh pr. kubikmeter er alt andet end nyttigt. Det batteri, der er beregnet til huset, har trods alt 98 kWh pr. kubikmeter. Selv hvis SMES var gratis, ville alene pladsen til at installere det være for dyr. I 2008 skrev jeg undersøgelsen om litiumbatterier med data fra Dr. Franz Winterberg. De vigtigste resultater fra undersøgelsen:
I 2010 undersøgte jeg spørgsmålet: Hvorfor er der solceller, batterier og et afsaltningsanlæg til havvand på denne ø ved ækvator? Man kunne også opstille tre afsaltningsanlæg og så drive 0, 1, 2 eller 3 af dem afhængigt af den tilgængelige solenergi. Overraskelse, overraskelse, afhængigt af de tal, der blev brugt til batterierne og afsaltningsanlægget, tippede rentabiliteten til den ene eller den anden side. I hvert fald dengang, da batterierne stadig var meget dyre. Hvis en rent teoretisk, altid solrig ø ved ækvator med kun en enkelt elforbruger, afsaltning af havvand, er så kompliceret, hvad så med vejret, årstiderne og et industrialiseret land med mange forskellige elforbrugere? Selvfølgelig kan dagens elsystem modelleres 1:1 med vedvarende energi, men det vil ikke være omkostningsoptimalt. Allerede dengang var det klart, at mere vindenergi om vinteren ikke kunne kompensere for mere solenergi om sommeren. Power to methane til sommer/vinter-balancering har en meget dårlig effektivitet, optimistisk set 30 %. Det betyder, at elektricitet om vinteren er dyrere. Jo højere efterspørgsel, jo dyrere. Men hvordan bestemmer man efterspørgslen om vinteren? Alle procesingeniører skulle præsenteres for prognoser for elomkostninger for hver måned og spørges: Fortsæt produktionen på trods af høje elpriser, eller tag en vinterpause? Det ville gøre det muligt at optimere systemet til sommer/vinter-balancering.
Spørge mange procesingeniører, hvordan de ville reagere på bestemte elprisscenarier? Hvorfor ikke spørge mange mennesker, hvordan de ville reagere på bestemte scenarier i fremtiden? Det ville gøre det muligt at optimere systemet, så menneskeheden kunne overleve bedst muligt. Disse overvejelser gav anledning til Etik, videnskaben om overlevelse i 2011. Forsøg på at etablere dette som en videnskab på universiteterne mislykkedes desværre.
Hvor kunne vores samfund være, hvis vi havde en videnskabelig tilgang til problemerne? Jeg tror, at et kig på Kina viser, hvad der ville have været muligt. Lad os se på Tyskland og se, hvad der sker, når ideologi og dogmer ikke giver videnskaben en chance. Lad os se på EU, når sokkedukkespil med NGO'er ses som en løsning på problemet. "Vi betaler jer for at sagsøge virksomheder". Hvis Europa ikke skal sakke endnu længere bagud, må vi endelig anlægge en videnskabelig tilgang. Det videnskabelige samfund skal frigøres fra ideologer, dogmatikere og lobbyister. Ytringsfriheden skal genetableres. Der skal slås hårdt ned på kampagner for aflysningskultur. Det faktum, at jeg kun kunne offentliggøre kritik og forslag til forbedringer af energiomstillingen på EIKE, viser, hvor katastrofalt det står til med ytringsfriheden blandt energiomstillingsfans og klimabeskyttere. Der er flere løsninger på ethvert problem. For eksempel strøm til metan, underjordisk lagring, kraftværk med kombineret cyklus eller strøm til brint, underjordisk lagring, især et brintdrevet kraftværk. Der er argumenter for begge dele. Man kan kun træffe en beslutning ved nøje at afveje fordele og ulemper ved begge systemer. I skarp kontrast til dette blev jeg voldsomt angrebet af en fanatiker, der gik ind for power to methane-varianten.
Netto-nuludledning betyder, at man reducerer udledningen af drivhusgasser til et niveau, som naturen angiveligt kan absorbere i lang tid. For de rige betyder det Oprethold fattigdom, skab fattigdom, så der er nok udledningsrettigheder tilbage til de rige. Se arkitekten og hendes mening om, at afrikanere ikke har brug for veje.
En planetarisk oprydning tilbage til 350 ppm CO2 betyder omkring 47.000 TWh elektricitet for at filtrere 1 ppm CO2 fra atmosfæren og genbruge det til kulstof og ilt. Hvem har råd til det? Kun en rig menneskehed med 10 milliarder mennesker i velstand kan gøre det. Alene en million km² energioptimerede bosættelsesområder forventes at kunne bidrage med 150.000 TWh til den elektricitet, der er nødvendig for global velstand og planetarisk genoprettelse.
Det handler ikke om, hvorvidt aktierne vil være 100 eller 1000 gange mere værd om 20 år, eller om de kun vil være nogle få cent værd. Det handler om vores allesammens fremtid. Bliver der et stort opgør mellem øko-fascisme og gårsdagens fossiler, eller vil det være muligt at overvinde de dybe skel i samfundet og inspirere tilhængere af begge sider til et nyt stort mål? Global velstand og planetarisk oprydning i stedet for at redde Restrict-afkald og klimakatastrofe eller peak oil og lidt mere klimakatastrofe. Begge sider skal overbevises om, at de ikke har nogen løsning, der er bare nogenlunde holdbar. På den ene side skal det vises, at netto-nuludledning er et helt utilstrækkeligt mål, og at målet i stedet skal være en planetarisk oprydning tilbage til 350 ppm CO2. På den anden side skal det vises, at solenergi muliggør en højere levestandard end fossile brændstoffer. Det handler om overlevelse! Den sociale situation i 2025 sammenlignet med 2005, ekstrapoleret til 2045, er en rædselsverden! Hvis vi får succes, og dine aktier er 100 gange mere værd, er det bare en tilføjelse til alle de andre resultater. En ny aktionær sagde "mig med min meget beskedne investering", men 400 euro gange 1.000 euro er også 400.000 euro for alle investeringer op til skabelsen af prototypen. Der er et belønningsprogram for at anbefale aktien til andre. To af de nye aktionærer er blevet aktionærer som følge af dette belønningsprogram. Her er detaljerne.
Situationen har ændret sig fundamentalt, siden denne virksomhed besøgte Slovakiet. Den nødvendige investeringsvolumen er reduceret med ca. 90 %. Tiden til et salgbart produkt er forkortet med omkring et år. Reduktionen på 90 % i investeringsvolumen efterlader også hver aktionær med betydeligt flere aktier. Aktiekursen løftes nu mod vores mål ved hver milepæl. Disse milepæle kan ske på alle områder: Finansielle, nye aktionærer, nye muligheder for at tiltrække nye aktionærer. Kontrakter til at bygge prototypen, flere huse og boligområder. Samarbejde om realisering. Indkøb, ankomst og test af vigtige tekniske komponenter. |
